Karin Martinsen er et stort ikon for alle unge springryttere.

 


Ved Firkløveret Springclinic med Maria Gretzer og Björn Carlsson var den unge svenske stjernerytter Karin Martinsen inviteret for at fortælle om, hvordan hun har arbejdet sig op i springsporten, og hvordan hun nu er blevet optaget i det internationale Riders Academy, der er sponseret af Rolex.
Karin startede sin ridekarriere som helt lille på familiens gård udenfor Göteborg. Familien havde ingen heste erfaring og en helt almindelig økonomi, så ridning foregik på en lille pony udenfor på græsmarken i al slags vejr.
Som 10 årig var Karin allerede høj, så hun skiftede hurtigt ponyen ud med en stor hest – en dressurhest, som hun fik lov at ride og springe på.
”Efter nogle år var jeg heldig at få en unghest stillet til rådighed, det var hesten Bella, - hun var kun 3 år, da hun kom til os, og efter et år startede jeg Breeders Trophy på Flyinge, det var samtidig mit første møde med Maria Gretzer, som var dommer i klassen. Det gik fint, og jeg fik flere og flere unge heste i arbejde. Men nu syntes jeg, at jeg skulle have min egen hest. Jeg havde set en annonce på en unghoppe Colomba (Cardento/Robin ZI) til salg hos en bonde og sammen med en veninde tog vi afsted. Vi var dybt forundret over at finde en hest med pels som en nordsvensk hest, og det blev ikke bedre, da jeg skulle prøve den på en kartoffelmark. Den kunne og ville ingen ting og heller ikke springe, men jeg besluttede alligevel at købe hende, da prisen var rigtig for os”.
Da hoppen først var ankommet på gården, viste den sig at være så utrolig uopdragen, at Karin næsten opgav – men her kom flere års træning af forskellige ungheste Karin til hjælp, nu måtte mobilisere al sin fantasi og erfaring for at knække koden, pludseligt vendte det og Colomba forstod hvad hun skulle, og det endte med at hoppen gjorde alt for Karin. Sammen har de siden vundet mange sejre både nationalt og internationalt.
Karin havde fortsat kun en hest selv, men nu var stalden fuld af heste, der var stillet til rådighed af hesteejere, der ønske at få deres heste vist frem.
”Jeg tænker tilbage på den tid med stor taknemmelighed, for det var samtidig en tid, der gav mig mulighed for at øve mig i at ride mange forskellige heste og tilpasse mig deres personlighed. Samtidig havde jeg mine forældres store opbakning, og det gav mig mod, når heldet svandt - jeg lærte utroligt meget i trygge rammer i den periode.”
Karin havde dog brug for ny inspiration, og derfor tog hun til Holsteiner Verband i Tyskland hvor hun red 24 x 7 - det var igen mest på ungheste, men Karin red også også hingstene. Det var lærerigt, men også fysisk meget hårdt, så efter et år var Karin hjemme på forældrenes gård i Sverige. Her søgte hun ny inspiration som rytter i Alexander Zettermans stald, hvor hun bl.a. holdt hans heste i gang, mens han var på vinterophold i USA. Det var i den periode at Karin fandt ud af, hvad hun ville:
”Jeg så nu min ønskefremtid for mig med egen springstald og virksomhed hjemme på gården, med støtte af min træner støtte og mit forbillede Anna Emanuelsson. I dagligdagen træner jeg det enkelte f.eks. 3 bomme på langsiden, hvor vi varierer afstandene. Jeg synes det er vigtigt, at blive ved med at være nysgerrig i det daglige arbejde - ikke at falde tilbage på rutinen, men sætte spørgsmål tegn ved, hvorfor gør hesten sådan, og hvordan kan det ændres. Jeg kan se, at det er den nysgerrighed, der bringer ryttere som Peder Fredricson til tops, de bevarer hele tiden et ønske om at blive bedre gennem deres forbilleder.”
Karin er nu så heldig, at hun også er blevet optaget i det internationale Riders Academy sponseret af Rolex. Optagelsen er sket efter en ansøgning, som er indsendt gennem det Svenske Rideforbund. Selve optagelsen skete efter et interview og tre ridt ved et internationalt stævne, hvor optagelseskomitéen ser på rytterens stil, indstilling og præstation. Selvom Karin var utroligt uheldig og blev smidt af i sit første ridt, kom hun stærkt igen i de næste starter, og det lykkedes at komme igennem nåleøjet. Nu er hun én ud af i alt ti ryttere fra forskellige nationer, der får chancen for at træne med 4 heste hos en af verden stopryttere efter ønske.
Karin har valgt at træne i vinterhalvåret i Holland hos Emil Hendrix, og det er hendes mål, at opretholde sin standard, at forbedre den og løfte sit niveau.
”Jeg er helt klar over, at det nås ikke uden ben hårdt arbejde og meget dressurarbejde og mit mantra er, at jeg vil bevare min nysgerrighed overfor hestene.”

 

 

Gem

Gem