EQUIPE SADDLES træder in på den danske springsportsscene med et fornemt sponsorat til Firkløveret Springakademi! 

 

Equipe Saddles AB Sweden ejes af Susanne Ankarcrona, der er dansk født, men svensk gift. Igennem hele sit voksenliv har hun været involveret i svensk topspringsport, og hendes søn Henrik Ankarcrona er en af Sveriges internationalt meget succesrige springrytter. Henrik driver sammen med sin kone Ingrid en spring- og uddannelsesstald: Stall Ankarcrona i Harlösa uden for Flyinge i Skåne, og det er Ingrid, der står for salget af Equipe sadlerne i Sverige.

Susanne Ankarcrona var tilstede ved springclinicen med Jeroen Dubbeldam på Flyinge, og her blev hun præsenteret for Firkløverets Springakademi gennem Akademiets træner Maria Gretzer, da Akademiet havde sendt to akademiryttere til clinicen. Kort herefter inviterede Susanne Firkløveret til et besøg på Stall Ankarcrona, for at høre om Firkløverets program, mål og visioner, fordi hun gerne ville tilbyde et sponsorat.

I Juni 2016 var Firkløveret på besøg, og de fik en gennemgang af hele Stall Ankarcrona, som både uddannelsessted, springstald og center for Equipe sadler.


Stall Ankarcrona som uddannelsesstald
I det smukke store og lyse ridehus var der undervisning af sommerkursister, der besøger Stall Ankarcrona på kurser af en uges varighed. De undervises i springning af Henrik Ankarcrona, og undervisningen kan suppleres med dressur- så vel som terrænundervisning efter ønske.
Henrik baggrund for at undervise er hans egen lange internationale springkarriere, hvor han f.eks. i begyndelsen af 00erne var en del af TEAM AUDI med ryttere som Emile Hendrix og Eric van der Vleuten. Med hesten Audi´s Candlelight var Henrik placeret i World Cup, og i San Patrignano CSI**** blev det en 2.plads til Henrik i 160 cm. Grand Prix med samme hest.
I Sverige har Henrik i mange år arbejdet tæt sammen med Peter Eriksson på Flyinge, med uddannelse af stutteriets springhingste, ligesom han har været fast fremmedrytter ved hingstematerialprøver i ind- og udland.

I dag fokuserer Stald Ankarcrona mest på kursusvirksomhed og uddannelse af unge springryttere.
I en række udebokse på siden af ridehuset er staldens pensions/uddannelsesheste opstaldet, mens familiens egne heste har en afdeling for sig. Den fælles strigleplads, vaskeplads og opsadlingsområde er indendørs og praktisk indrettet, og dette område er opvarmet, så man kan holde til arbejdet med hestene hele dagen lang også gennem den kolde vinterperiode.
Susanne Ankarcrona viser rundt og åbner stolt døren til staldens smukke opvarmede sadelrum, der virker som hele stalden hjerte, - der dufter af velpassede sadler og trenser. De pryder rummets vægge og vidner om at firmaet EQUIPE kun forhandler sadler og trenser af alle fineste kvalitet indenfor alle hestesports disciplinerne.
Susanne viser de mange forskellige modeller, mens hun fortæller: ”Det italienske firma SALLERIA EQUIPE, der producerer sadlerne, sponserer allerede mange kendte europæiske topryttere som Eric van der Vleuten, Royne Zetterman, Linea Ericsson, Charlotte Dujardin og Tinne Wilhelmsson- Silfven”, - og Susanne afslører, at det italienske firmas vision er - helt som Firkløverets Springakademi – at støtte og udvikle unge talenter i ridesporten gennem målrettet uddannelse. Susanne har taget Firkøveret koncept til sig, fordi hun syntes om Firkløverets arbejde med ”den hel ekvipage” dvs. at udvide springundervisningen med f.eks. personlig udvikling og viden om hestens fysik, og rammerne for et fremtidigt sponsorat blev hurtigt aftalt.

 

Det storslåede sponsorat til Firkløverets Springakademi


Sponsoratet består i - foruden økonomisk støtte – at alle Akademiets ryttere, som ønsker det, får stillet en tilpasset Equipe sadel til rådighed, samt udstyr i form af trense fortøj og gjord. Så længe Akademirytterne er en del af Firkløverets Springakademi er sadlen deres og tilpasses undervejs, når der er behov for det.
Det er vigtigt for Equipe, at dem - der sælger og tilpasser sadlerne - selv er ryttere for at forstå både rytternes krav og hestenes fysiologi og muskulatur, og Equpe glæder sig til i efteråret at komme i gang med samarbejdet.
Firkløverets Akademiet er naturligvis meget beæret over at modtage dette fantastiske sponsorat og de udtaler:
”Vi føler at tiden arbejder for os nu, og vi er enormt stolte over, at store sponsorer som Equipe Saddles er kommet til os. Vi glæder os også over dette sponsorat med EQUIPE i Sverige, fordi det netop er vores mål, at udbrede kendskabet til Firkløverets Springakademi i Sverige og få et bredere samarbejde i gang over Øresund, da springning som sport har både stor fremgang og bevågenhed her.”


Equipe Saddles A/B SWEDEN har godt fast i det svenske marked, men Susanne håber med dette sponsorat at blive bedre kendt i Danmark, og vil du vide mere om disse super lækre italiensproducerede sadler kan du finde uddybende information på http://www.equipe.se/ eller man kan kontakte en af Equipes danske forhandlere, som man også finder på hjemmesiden.