LEJSE BRAMMINGE er født D. 27. Januar 1996
 

LEJSE skriver om sig selv:

 

Jeg kommer fra Tårnby på Amager, men siden jeg afsluttede STX i 2014, har jeg været bosat i Tyskland. Her har jeg arbejdet i et par forskellige stalde med uddannelse og stævnedeltagelse af heste i alle aldre. Siden januar 2015 har jeg arbejdet for toprytter Felix Haßmann i Westfalen.
Pr. 1.marts starter jeg en selvstændig stævne- og uddannelses stald op her i Lienen, Westfalen. At være selvstændig i område med et meget stærk internationalt rytterfelt bliver en udfordring, som jeg glæder mig til at tage imod. Det er mig derfor en stor ære at blive støttet af Firkløverets Springakademi og derigennem have en kontakt til ridesporten hjemme i DK.

Siden jeg var 15 år har jeg redet springstævner på internationalt niveau i ind- og udland. Jeg har topplaceringer i ungdomsturneringen Baltic Cup på både hest og pony. I 2014 var jeg placeret som nr. 7 i det Danske Mesterskab for juniorer både indendørs og udendørs.
Siden da har jeg ikke redet mange stævner i Danmark, men hovedsagligt i Tyskland, hvor jeg har sejre og placeringer op til 1.45m både nationalt og internationalt.

Jeg har aktuelt to egne heste, Cascada, 11 årig holstener hoppe (Contact Me x Calvin x Lago Maggiore) med sejre og plac. Op til 1.45m, og Cariba, 7 årig holstener hoppe (Cartani x Raimondo xLigorett) som endnu er meget uerfaren.

Mit mål for 2016 er at komme til start ved flere store stævner som JBK, DM og andre internationale stævner. Og naturligvis at få taget godt fat på udfordringerne der følger med selvstændighed.

"

 

 

 

 

KLIK PÅ SYMBOLET HEROVER OG FIND LEJSE PÅ FACEBOOK