SIMONE HANSEN SCHERFF er født 10. marts 1998.

SIMONE skriver om sig selv:

 

" Jeg bor på en gård i Dragør med mine forældre, hunde og heste. Jeg er født i 1998 og går i 2.g på et STX gymnasie.
Interessen for heste har jeg altid haft. Jeg startede til ridning, da jeg var 4 år gammel og min første hest fik jeg da jeg var 6 år gammel. Det var en rød isbuk, som jeg i øvrigt var med til at vinde sølv medalje på til DM i Ponygames. Jeg har ham stadig, og han elsker sjovt nok at springe.
Da jeg var 7 år lånte vi en 3´er pony og købte en 2´er pony, og så blev der redet og vundet klubmesterskaber. Da jeg var omkring 11 år fik jeg min første 1´er pony, og kort tid efter en 1´er pony mere, og så gik det stærkt med at indtage de Danske og Svenske springbaner.

Mit helt store “gennembrud" kom, da jeg overgik fra pony til hest. Jeg har i dag 3 heste: Watokia G, Carlisca M og Tilde - som ikke har startet stævner endnu.
Allerede det første år på hest, kunne jeg og min skønne hest, Watokia G deltage ved JBK Horse Show, Christmas Show, Baltic-cup og DM for hold med fine resultater og placeringer.

2015 D.31 maj, vandt Watokia G og jeg Guld på Absolute Horses og jeg blev derved den nye Danmarksmester for Juniorryttere.
2015 D.6 september vandt jeg sølv ved DM for hold i Kolding, sammen med 3 andre søde tøser: Josefine Schermacher, Emilie Aagaard og Simone Lykke Hansen.
2015 D.5 december var jeg med til at vinde nations cup til finalen på Vilhelmsborg.
2015. Samlet blev jeg nr 4 ved baltic-Cup 2015.

Jeg har redet Nordiske mesterskaber, Nations cup i Tyskland, Baltic Cup i Flyinge, Baltic Cup i Kristiansand og redet CSIO** internationalt ved JBK ude som inde, med gode resultater.
Jeg drømmer om at tage til Kina efter mine youngrider år og ride der. Jeg har min onkel i Kina, og jeg har allerede været derovre og ride nogle helt fantastiske heste, som man kun kan drømme om at få lov at træne på.
Dette er mit liv, min passion, min drøm og min verden 24/7. Jeg kunne i fremtiden godt tænke mig at blive selvstændig og drive min egen stald. Jeg er utrolig glad for at være optaget i Firkløverets Springakademi, idet jeg håber at finde et “støtteben” i den rigtige retning til at opnå mine mål, og samtidig  at være en del af et fantastisk sammenhold".

 

 

 

KLIK PÅ SYMBOLET HEROVER OG FIND SIMONE PÅ FACEBOOK