CAMILLA VINCENTS f. 25. juni 1996

 

Camilla skriver om sig selv:

 

"Jeg er født d. 25. Juni 1996 i Hillerød og biotek. student fra Gribskov Gymnasium 2015, hvor jeg sideløbende arbejdede fra 2011-2014 som klinikassistent hos Dyrlægegruppen Laugø.

 

Jeg begyndte min ridekarriere som 4-årig på rideskolehold, fik min første lille pony ”Laban”, da jeg var 8 år, og derefter som 10-årig fik jeg min første kat. 1 pony ”Play”. Hun var kun 5 år, og jeg fik hende redet op til MA på landsplan, men efter 4 år måtte hun desværre aflives grundet længere varig skade.

For mine konfirmationspenge købte jeg som 15-årig en 6 år gammel vallak, ”Frutrillo v d R&N Stables”, der ikke var ikke særlig uddannet. Den har jeg under kyndig undervisning af min træner Shane Carey videreuddannet, og har nu redet flere internationale 145 cm klasser med gode resultater.

Endvidere har jeg uddannet flere unge heste i både dressur og springning, og jeg er nu blevet ansat som rytter i en salgsstald i Sverige (Stall Karupslund) for at udvikle mig yderligere som rytter. Her har jeg selvfølgelig medbragt min fantastiske hest for stadig at udvikle os videre i springningen.

Indtil videre har vi formået at blive Sjællandsmester for junior i 2013, derefter debuterede internationalt med flere placeringer, så Dansk indendørsmester for junior 2014, nr. 8 til DRF udendørs U21 2015 og en 9. Plads individuelt til NM i springning 2015."

 

 

Find Camilla på Faceboook